Hvorfor skal nogle virksomheder afregne IVA (spansk moms) ved kvartalsregnskab og hvorfor får andre IVA refunderet?
Dette er et af de mest almindelige spørgsmål vi som skatterådgivere bliver spurgt om og vi må erkende at det nogle gange er svært at give et klart svar.
Det er normalt at virksomheder og professionelle skal afregne IVA til de spanske skattemyndigheder hvert kvartal, forudsat at deres aktivitet bærer IVA .Visse aktiviteter bærer ikke IVA (medicin, undervisning, m.m.) og visse aktiviteter underlagt specielle kategorier (f.eks. recargo de equivalencia) afregner ejheller IVA. Men det normale er at en virksomhed skal præsentere IVA-regnskab hvert kvartal selv om der kan være visse situationer hvor IVA-regnskabet bliver “negativt” og der ikke skal afregnes IVA. I nogle tilfælde fordi virksomheden har IVA til gode (samlet IVA afregnet i omkostninger er større end IVA modtaget ved salg / ydelser) og i andre situationer fordi der ikke er IVA der skal afregnes fordi faktureringen ikke er pålagt IVA – selv om aktiviteten som sådan bærer IVA.
Nogle af de mest normale situationer hvor virksomheden ikke afregner IVA ved kvartalsregnskabet er følgende :
– Hvis man har foretaget en stor startinvestering ved åbning af virksomheden (indretning lokale, inventar, maskiner m.m.). I startomkostningerne har der været fradragsberettiget IVA som giver et IVA-tilgodehavende. Denne tilgodehavende IVA kan fratrækkes IVA ved fakturering i de kommende kvartaler eller år. Selv om virksomheden giver overskud og fungerer skal der først afregnes IVA når den samlede IVA modtaget ved fakturering overstiger den IVA der blev afregnet i startomkostninger og efterfølgende drift.
-Hvis virksomheden til sin drift har måttet foretage en investering i et eller flere aktiver vil IVA af denne / disse omkostninger ligeledes reducere eller annullere IVA-afregning i de efterfølgende kvartaler indtil faktureret IVA overstiger IVA betalt i omkostninger.
– Når IVA-satsen jeg fakturere mine klienter er mindre end den IVA-sats jeg bliver opkrævet af mine leverandører. Derfor bliver resultatet af mit IVA-regnskab et tilgodehavende i min favør. Dette er normalt indenfor restaurations- og hotelbranchen hvor der hvert år ansøges om at få refunderet tilgodehavende IVA – også selv om virksomheden giver oveskud.
– Hvis en stor del af mit salg er til klienter udenfor EU (eksport) og som konsekvens heraf fakturerer jeg ikke med IVA . Dog har jeg omkostninger der bærer IVA (husleje, telefon, internet, el, vand, rådgivning, m.m.) eller mine varekøb bærer spansk IVA. Jeg vil i regnskabet få et tilgodehavende af IVA som jeg kan ansøge om at få tilbagebetalt..
– Fakturerer jeg til virksomheder i andre EU lande vil min situation være lignende den tidligere nævnte (normalt fakturering uden IVA) og jeg kan hvert år ansøge om at få IVA refunderet.
– Fakturerer jeg til privatpersoner i andre EU-lande via fjernsalg (postordre, internet, m.m.) skal jeg normalt opkræve spansk IVA i min faktura. Når størrelsen af min fakturering via fjernsalg til et andet EU-land overstiger beløbsgrænser der er fastlagt i i artikel 34 * i EU-direktiv 2006/112/CE skal min virksomhed afregne IVA/moms til skattemyndighederne i det land mine klienter er skatteresidenter i. Hvis det er tilfældet kan der opstå situation lignende de to tidligere nævnte. Jeg afregner IVA/moms i landet der faktureres til ( mine klienter er skatteresidenter i), men jeg har omkostninger der bærer spansk IVA og mit IVA-regnskab kan ende med tilgodehavende IVA.
* De fleste lande benytter beløbsgrænse på 35.000 € / år men nogle lande har vedtaget beløbsgrænse på 100.000 € / år. Danmark benytte beløbsgrænse på 280.000 danske kroner.
Ovenstående er de mest normale forklaringer på hvorfor visse virksomheder ikke skal afregne IVA. Som nævnt afhænger resultatet af IVA-regnskabet af hvorledes virksomheden og fakturering er organiseret .
