Artikler og nyheder

Know about last updates

Lovpligtig registrering af udleje af feriebolig i Andalusien

rent

Siden år 2013 har lovgivning for korttidsudleje til feriebrug været et limbo da denne type udlejning blev ekskluderet i den almindelig nationale lovgivning for udleje (LAU). Siden da er ferieudlejning underlagt hver autonom-regerings lovgivning hvilket ifølge Andalusisk lovgivning påkrævede registering af ferieboligen der udlejes hos Junta de Andalucia (Registro de Turismo). Betingelserne for at kunne blive registreret som feriebolig til udlejning er meget strikse og kun de færreste boliger der udlejes til feriebrug kan opfylde betingelserne for at blive godkendt og registreret. Siden da har Junta de Andalucia arbejdet på at løse denne problemstilling og har for få dage siden vedtaget dekret hvori boliger benyttet til ferieudleje skal registreres, men kan foretage registrering ved at opfylde nogle minimuskrav. Boligejere har tre måneder fra offentliggørelsen i BOJA til at få denne registrering af ferieboligen på plads, hvilket højst sandsynlig bliver fra maj måned hvor registeret forventes at være parat til at kunne indskrive ferieboliger. Foretages denne registrering ikke kan Junta de Andalucia give bøder på op til 150.000 € hvis ferieboligen udlejes og myndighederne opdager dette. Nedenstående information vedrører ferieudleje i Andalusien. Er din feriebolig beliggende i anden region end Andalusien skal du forhøre dig om reglementet i din region da lovgivning som nævnt er underlagt hver Autonom-regering.

Kravene for at kunne blive registreret som bolig benyttet til ferieudleje er som nævnt langt mere lempelige end de oprindelige krav i Dekret 194/2010. For at ferieboligen kan registreret i Junta de Andalusia er der nogle minimumskrav for boligens kvalitet og komfort som skal være opfyldt.

  • Boligen skal være i besiddelse af lovpligtigt Energicertifikat (Certificado Energético) samt Kommunens indflytterlicens (Licencia de Ocupacion som de fleste boliger af nyere dato burde være i besiddelse af).
  • Skal være møbleret, have køkkenredskaber,sengetøj, håndklæder m.m. i henhold til antal gæster ferieboligen forventes at blive benyttet af.
  • Værelserne skal have ventilation samt gardin / mørklægning for vinduerne.
  • Der skal være air condition eller andet køleapparat hvis ferieboligen udlejes i sommerperioden og varmeanlæg hvis den udlejes i vinterperioden.
  • Der skal i ferieboligen være klagebog (Hojas de Quejas y Reclamaciones) samt førstehjælpskasse. Ligeledes kontaktperson eller virksomhed som feriegæsterne kan kontakte ifald der opstår problemer i forbindelse med ferieboligen under deres ophold.
  • I boligen skal der være turist-information samt information om restauranter, butikker, transportmidler, kort, m.m. i området. Der skal ligeledes være instruktioner til brugen af hårde hvidevarer og elektroniske elementer i boligen. Ligeledes skal der være informationer om reglement for brug af ferieboligen (regler for benyttelse af svømmepøl, er husdyr tilladt, er rygning tilladt og i hvilke områder, hvilke installationer kan benyttes i boligkomplekset m.m.).
  • Rengøring af boligen imellem hver udlejningsperiode.
    Der differensieres mellem boliger der udlejet i sin helhed (máximum kapacitet til 15 personer) og boliger hvor ejeren selv bor i boligen men udlejer værelser (máximum kapacitet til 6 personer).

Formaliteter tilknyttet ferieudleje:
Ved ankomst får feriegæsterne udleveret kontrakt hvori skal fremgå udlejers navn samt registreringsnummer i registeret. Heri skal ligeledes fremgå antal feriegæster, dato for ankomst og afrejse, samlede pris for opholdet samt telefonnummer. Feriegæsten skal ligeledes identificeres via sin dokumentation (pas eller anden ID) i henhold til gældende lovgivning for registrering af feriegæster. Denne kontrakt skal udlejer opbevare og stille til rådighed ifald Junta de Andalucia ønsker at foretage en kontrol.

Tidspunktet for ankomst og afrejse kan frit aftales mellem udlejer og feriegæsten. Hvis ikke der er foretaget aftale anses ankomstidspunktet for at være efter kl. 16 og afrejsetidspunktet senest kl. 12. Hvis ikke udlejer er til stede ved ankomst og afrejse skal metoden for udlevering af nøgler være aftalt forinden.

Ved ankomst skal feriegæsten informeres om brug af hårde hvidevarer og andre elektroniske elementer i boligen. Ligeledes udleveres nøgler og adgangskort til boligen og de tilknyttede installationer samt information om reglement for brugen af boligen og de tilknyttede installationer.
Skattemæssige konsekvenser ved ferieudleje:
Uanset om man er skatteresident eller ej i Spanien, skal lejeindtægter af bolig beliggende i Spanien beskattes i Spanien. Er man skatteresident i Spanien deklareres og beskattes lejeindtægten i den årlige spanske selvangivelse der indsendes i månederne maj og juni hvert år. Er man Ikke Resident i Spanien skal lejeindtægten deklareres og beskattes hver tredje måned i speciel Ikke Resident skatteformular (Model 210). Er man borger i et andet EU land, Norge eller Island kan man fratrække relaterede omkostninger i udlejen og bliver kun beskattet af overskud. Skatteborgere i disse lande kan ligeledes benytte reduceret skattesats (19 % fra år 2016) i stedet for den almindelige Ikke Resident skattesats på 24%.

Hos Grøn & Andersen kan vi hjælpe med at få din feriebolig registreret hos Junta de Andalucia. Vi kan assistere med at skaffe den nødvendige dokumentation hvis ikke du allerede er i besiddelse af denne. Ligeledes vil vi give dig detaljeret oversigt over de nødvendige rekvisitter og forpligtelser samt udarbejde den nødvendige udlejekontrakt som du kan benytte ved ankomst af dine feriegæster.
Som nævnt er der endnu ikke mulighed for at registrere ferieboligen i Junta de Andalucias register, da dette først forventes at være klar til at indskrive ferieboliger i maj måned. Men hvis du ønsker vi hjælper med forberedelsen af de nødvendige dokumenter så disse er klar ved åbning for registrering er I velkomne til at kontakte os så vi kan igangsætte de nødvendige procedurer.
Af Lena Grøn, Heidi S. Andersen