”Her er vi kun fire medarbejdere, men vi arbejder målrettet med skandinaverne. Vi sætter os med dem, og over en kop kaffe ordner vi tingene på vores egen måde,” supplerer Lena Grøn, der har boet det meste af livet i Spanien og blandt andet har en uddannelse inden for udlændingelovgivning / migration. I 2004 fik hun job i Cyclo, og fire år senere blev hun medejer. Som barn af et dansk-norsk ægteskab snakker hun to skandinaviske sprog.
Staben består af Eva og Silvia. Hov – to spanier? Men Eva og Silvia, der er uddannet som direktionssekretær og taler flydende engelsk, er i virkeligheden valgt ud af fra den samme filosofi om at man sprog- og mentalitetsmæssigt kommunikerer bedst med sine egne. Når de andre har forberedt kundens papirer, er det Eva som ta’r med ud til myndighederne og ordner det praktiske med dem.