Det er aldrig nemt at miste en, man holder af. Sker det i udlandet, kompliceres situationen yderligere. Hvilke myndigheder skal kontaktes, og hvordan skal den uvante situation gribes an.Heldigvis findes der begravelsesfirmaer, som tager sig af alt det praktiske. De er normalt til rådighed 365 dage om året i døgnets 24 timer. Når den efterladte kontakter begravelsesfirmaet, vil dennes repræsentant ved et møde med den efterladte indhente de nødvendige autorisationer og informationer. For at undgå misforståelser og sprogproblemer, kan mødet holdes sammen med efterladtes konsulent.
Nogle har inden deres bortgang på forhånd gjort klart, hvorledes begravelsen skal foregå. Det gør det lettere for den efterladte, da der i så fald er færre spørgsmål at skulle tage stilling til (f.eks. valg mellem begravelse eller kremering, gravsted eller ukendt hvilested, skal aske/lig transporteres til DK, kiste/urne, ceremoni, m.m.). Sådanne spørgsmål skal begravelsesfirmaet have afklaring på, inden de kan komme videre i processen. Når der er klarhed om detaljerne, kan begravelsesselskabet sætte de nødvendige processer i gang og kontakte relevante myndigheder.
Man kan også med fordel kontakte nærmeste Danske Konsulat, som kan være behjælpelige med informationer. (Det Danske Konsulat i Málaga har tlf. 952 21 17 97).
Det er vigtigt, at man allerførst anmoder begravelsesfirmaet om et tilbud på deres serviceydelser. Der kan være stor prisforskel på de samme ydelser, og det er en god ide at forhøre sig for at sikre, at tilbuddet ligger på et ”normalt” prisniveau.
Der findes flere muligheder for, at den efterladte undgår økonomiske vanskeligheder p.g.a. omkostninger til begravelse. En del forsikringsselskaber tilbyder en forsikring, der dækker omkostninger til begravelse (Seguro de Sepelio). Nogle begravelsesfirmaer tilbyder bl.a., at man forinden sin bortgang kan ”skræddersy” sin begravelse og dermed få et tilbud på omkostningerne. Såfremt det ønskes, kan man deponere beløbet, hvorved begravelsen så er betalt, når situationen opstår.
Ud over det praktiske direkte i forbindelse med bortfaldet, er der på længere sigt en del praktiske ting, der skal ordnes og afklares. Såfremt den afdøde var resident i Spanien og havde aktiver i Spanien (fast ejendom, bankkonti, værdipapirer, m.m.), skal disse aktiver skiftes i Spanien. I Danmark kan man sidde i uskiftet bo, men det er ikke muligt i Spanien, hvor der skal skiftes og afregnes arveafgift inden for seks måneder efter den afdødes bortgang. Har man som ægtefæller fælles bankkonti, kan det forventes, at banken ”blokerer” halvdelen af saldo, når banken er informeret om ægtefællens bortgang. Den blokerede halvdel vil først blive frigivet, når skiftet er foretaget, og det er gjort klart, hvem der er arving til denne halvdel af bankindeståendet.
Hvis man har aktiver i Spanien, kan man med fordel oprette et spansk testamente – uanset om man er resident eller ej. Via testamente kan man sikre sin ægtefælle bedst muligt. Et testamente letter processen for evt. arvinger.
Selve arvelovgivningen (hvem er tvangsarvinger, med hvilken andel fordeles arveloddet m.m.) følger afdødes nationalitets lovgivning. Hvis den afdøde var dansk statsborger, er det dansk arvelov, der er gældende, selvom afdøde boede fast i Spanien. Ny EU-lov muliggør for andre nationaliteter inden for EU, at man kan vælge at følge enten sin nationalitets arvelov eller sit bopælslands arvelov. Danmark har valgt ikke at tage del i denne lov, og derfor følger danske statsborgere dansk arvelov – også selv om man bor fast i Spanien.
Det, at arvelovgivning følger dansk lov, betyder dog ikke, at man kan sidde i uskiftet bo i Spanien. Der skal skiftes og betales arveafgift i henhold til spansk lov. Hvorledes og hvad der skiftes, afhænger af hver enkelt situation. Hvis man har aktiver i Spanien, der skal skiftes, får man brug for konsulentbistand, da det er en kompliceret proces, som kræver kontakt til diverse spanske myndigheder alt afhængig af, hvilke aktiver det drejer sig om. Husk, evt. arveafgift skal afregnes senest ½ år efter dato for bortgang.
